Hædret for gastronomisk pionerarbejde

tirsdag, 26 april 2016

Hædret for gastronomisk pionerarbejde

Det danske Gastronomiske Akademi har tildelt Hybengårdens hybenmarmelade sin højeste anerkendelse, hædersdiplom for godt madhåndværk, gastronomisk initiativ og pionerarbejde. Diplomet blev overrakt ved en gallamiddag på Restaurant No. 2 i København.

I sin begrundelse for hæderen skriver akademiet bl.a.: ”De (familien på Hybengården, red.) har arbejdet på projektet siden 1995, og fortjener en udmærkelse for et produkt som forædler lokale sunde bær nøjagtig som vi lærte af vores mødre ved at kigge dem over skulderen, så det smager af det, det er, nemlig dejlige danske bær”.